Christiansmøllen Svendborg

  • Christiansmøllen
    • Christiansmøllen
    • Nuværende mølles historie 1855-1958
    • 3 Møllers historie 1788-1958
    • Møllens historie 1958 -2014
    • Personskildringer
    • Hvad er en hollandsk tårnmølle ?
    • Meget mere om møller
  • Restaureringen
    • Restaurereringen
    • Forhistorien om restaureringen
    • Visionen i Projekt Christiansmøllen
    • Restaureringsplaner
    • Restaureringens Økonomi – Fonde
    • Hvad sker der lige nu?
  • Møllelauget
    • Møllelauget
    • Laugets historie
    • Vedtægter, økonomi, bestyrelse m.m.
    • Laugets gaver og støttebeløb
    • Laugets Arrangementer
    • Bliv medlem nu!
  • Visioner
  • Foto/Film
    • Fotogalleri
    • Filmgalleri
  • Praktiske oplysninger
    • Praktiske oplysninger 1
    • Praktiske oplysninger 2
    • Nyttige links og kilder
  • Bliv medlem
Du er her: Hjem / Christiansmøllen / Hvad er en hollandsk tårnmølle ?

Hvad er en hollandsk tårnmølle ?

Hvad er en Tårnmølle?yya-taarnmoelle
En mølle er en Tårnmølle når: Møllen er muret hele vejen op til hatten – uanset facon.

 

 

Hvad er en hollandsk mølle? 

Første af to typer:  Jordhollænder     
Placering:
Kan være placeret direkte på jorden eller på et fundament direkte på jorden. Den kan dog være hævet op så man får lavet en kælder til gennemkørsel med hestevogne.

Styring af møllen: 
Fra jorden af eller fra en jordomgang (hævet op)krøjes enten manuelt med sejl eller med vindrose og Persen (bremsen) kan så betjenes fra jorden med kædetræk.

Den anden type: Alm. hollænder 
Placering:
Minimum er undermøllen muret op og så er resten beklædt med træ, tagpap eller lign. men de store hollændere er tit muret helt op.

Styring af møllen:

Hollænder udstyret med galleri/omgang. Fra Galleriet kan den krøjes, påsættes sejl og bremses. En mølle bremses med Persen som er vindmøllens bremse.

Alle de hollandske møller har fælles træk:

1. Oftest fire vinger, der udgøres af to gennemgående vingearme.
2. De to vingearme sidder forskudt for hinanden i akselhovedet.
3. Vingerne har enten hækværk til sejl eller selvsvikkende sejl eller Klapvinger.
enten krøjes møllen ved at flytte krøjebjælkerne/ Svansen (som danner en trekant på bagsiden af møllen) eller Møllen krøjer og svikker automatisk med vindrose.

Hvad er Christiansmøllen?
En Tårnmølle? 
Ja – fordi den er muret helt op til hatten.
En hollandsk mølle?
Ja- fordi den har et galleri/omgang
den har fire vinger som er lavet af to store vingearme som sidder over kors.
Christiansmøllen – en typisk hollandsk tårnmølle

Christiansmøllen – Den ydre mølle    yy-01a-udvendig

Mølle af typen hollandsk tårnmølle.
Bygget i 1837 og igen i 1859
Møllens højde: 32 alen (20,8 m) til oversiden af hatten.
Når man skal kigge på en vindmølle starter man altid med at se oppefra og ned.

 

Set udefra består en hollandsk tårnmølle af tre ting:

  1. En hat
  2. En overmølle/den øverste mølle  ( Den kegleformede del)
  3. En undermølle / den nederste mølle Den murede del ( her de nederste 3 etager)
    Men rigtig mange kombinationer, antal lofter etc.

 

Hatten   yy-01b-hat-udvendig
Vindfang = Fra Vingespids til vingespids
36 alen ( 22,6 m)Vingerne har hækværk til sejl ?
Svikkes manuelt ?
Der er selvkrøjeværk (Vindrose)
Hatten er lavet af træ,  hatten er  løgformet
Beklædt med tjærepap

 

 

Hele Overmøllen  yy-01b-udvendig
er rund, kegleformet, helmuret op til hatten og hvidkalket

 

Hele Undermøllen yy-01c-udvendig
de nederste 3 lofter er grundmuret og hvidkalket op til overmøllen

 

For at komme fra en firkantet grundmølle til en rund overmølle

Øversteloft i undermøllen yy-09-loft-3-jaulousi

Er en regelmæssig ottekantet med to
udgange til Jalousiet/Omgangen

 

 

 

 

Midterste loft i undermøllen yy-08-loft-2

En uregelmæssig ottekant.

Hvor man stadig hviler på de 4 sider i Grundmuren, men skærer de 4 hjørner af.

 

 

 

Grundmuren

Nederste loft i undermøllen yy-07-portrumt

Er kvadratisk

sidelængde ( 16 alen= 20,08 m)
med porte til gennemkørsel

yy-05-lofter

Hvad hedder de enkelte dele i en mølle?yy-06-navne-dele

Hatten  yy-01da-hat

Vingeakslen bærer vingerne.
Vingeakslen  er let skråtstillet og på akslen sidder Hathjulet.

Vingeakslen ender i et søle som er en lille metalskål med olie i.

 

 

 

 


Øverste mølle – Hatloft: yy-01db-oeverste-moelle

På hatloftet ligger øverst det store  vandretstillede Krondrev  som sidder øverst på Kongevellen som er den store lodrette aksel ned gennem overmøllen.

Krondrevet er normalt lavet af træ

Møllen er i funktion, når Hathjulet og Krondrevet er i indgreb, hvilket vil sige, at tænderne på hjulene griber ind i hinanden.

 

Øverste mølle – Lorrisloftet:yy-01dc-oeverste-moelle

Lorrisloftet domineres af hejseværket, hvorfra der gennem lemme kan hejse sække op og ned gennem hele møllen.

Det er her Hejsen kan kobles til/fra på krondrevet.

Øverste mølle – Stjernehjulsloft/ Kværnloft: yy-01de-oeverste-moelle

Her sidder stjernehjulet, på Kongevellen,
Stjernehjulet fordeler kraften til kværnene.

Forskellen i diameter på stjernehjulet og kværnenes mindre stokkedrev øger kværnenes hastighed betragteligt.

Selve Kongevellen/hovedakslen, der løber tværs ned gennem møllen, ender på dette niveau i et søleleje.

På nogle møller er der fra kværnloftet en dør, som fører ud til galleriet/ omgangen, hvor møllen startes og bremses.

Kværnloftet
De kværne, der maler kornet, er placeret på dette loft.

De mange kamhjul og udvekslingsmeka-nismer kan desuden bruges til forskellige opgaver ud over kværnearbejdet, f.eks. til at sigte melet.

Nederste mølle – de 3 nederste lofter. yy-02a-nederste-moelle
Øverste Broloft
Meltudene, dvs. de tragte, som melet passerer, når det er malet færdigt, udmunder ofte på det nederste loft, Broloftet, som ligeledes normalt
er udstyret med skallekværn.Kraften kan være ført igennem gulvet og udnyttet  til endnu et loft med kværneFra dette loft er der i nogle møller adgang gennem 2 døre til galleriet uden på møllen, hvorfra hat og vinger krøjes . Krøjeværket er manuelt betjent med kæder eller styret af en vindrose.

Broloftet det øverste loft i undermøllen

Har navn efter broen, som er den konstruktion, der bærer kværnene på loftet ovenover.
De kraftige stolper kaldes brostolperne.

Nederst Broloft:

Bruges til opbevaring af både indgående og udgående sække.

Portrummet:
Nogle møller har en kælder med gennemkørsel, hvor kunderne kunne køre ind og aflæsse deres kornsække direkte, hvorefter de typisk blev hejst op i møllen af et hejseværk.

Teknisk:
Den bærende konstruktion består af otte hovedstolper , der er fastgjort ved tømmeret nederst i møllen (fodtømmeret) og herfra strækker sig op til møllekroppens top. Ved hver etageadskillelse er der indsat loftsbjælker i højbenene, og på hvert loft er højbenene forbundet med krydsbånd, der afstiver konstruktionen.

Håber at du blev klogere på møllens indretning.
Læs meget mere her!

Steder på sitet

20 artikler Bestyrelsen Lauget Filmgalleri Fotogalleri Hvad sker der lige nu? Indkaldelse Generalforsamling Lauget Laugets arrangementer Laugets gaver og støttebeløb Laugets Udvalg Meget mere om møller Møllens historie 1788-1958 Møllens historie 1855-1959 Nyttige links og kilder Om Lauget og deres arbejde Praktiske oplysninger Restaureringsplaner Skriv til Lauget Støttebeløb og gaver Lauget Tilmelding nyhedsbrev Tilmelding Nyt medlem Lauget Visionen i projektet

Søg her på siden

Besøg os på Facebook

Hvad sker der i og omkring Christiansmøllen i øjeblikket?
Hvad er planerne for møllens store restaurering?
Hvad skal der gøres og hvor langt er man nået?
På denne side vil vi give dig nogle svar!

Derudover vil vi fortælle:
om møllens snart 230 årige historie.
om hvordan en hollændermølle er indrettet og virker.
om hvad møllens Laug arbejder med
hvad de har af ideer og planer med møllen
og hvad man vil kunne bruge møllen til når den står klar.
God fornøjelse

SIDSTE NYT !

Næste “Åben Mølle” i Christiansmøllen

… Læs mere....

Se de sidste Nyheder her!

Fotogalleri

Filmgalleri

Læs Nyhedsbrev

Bliv Medlem

Copyright © 2019 · Outreach Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in