Christiansmøllen Svendborg

  • Christiansmøllen
    • Christiansmøllen
    • Nuværende mølles historie 1855-1958
    • 3 Møllers historie 1788-1958
    • Møllens historie 1958 -2014
    • Personskildringer
    • Hvad er en hollandsk tårnmølle ?
    • Meget mere om møller
  • Restaureringen
    • Restaurereringen
    • Forhistorien om restaureringen
    • Visionen i Projekt Christiansmøllen
    • Restaureringsplaner
    • Restaureringens Økonomi – Fonde
    • Hvad sker der lige nu?
  • Møllelauget
    • Møllelauget
    • Laugets historie
    • Vedtægter, økonomi, bestyrelse m.m.
    • Laugets gaver og støttebeløb
    • Laugets Arrangementer
    • Bliv medlem nu!
  • Visioner
  • Foto/Film
    • Fotogalleri
    • Filmgalleri
  • Praktiske oplysninger
    • Praktiske oplysninger 1
    • Praktiske oplysninger 2
    • Nyttige links og kilder
  • Bliv medlem
Du er her: Hjem / Christiansmøllen / Nuværende mølles historie 1855-1958

Nuværende mølles historie 1855-1958

Eneste kendte billede af den 1. Christiansmølle opført 1837 og næsten magen til den nuværende mølle. Sejlvinger, Svans bag på, Bådhat.
NB! mere skrå undermølle end den nuværende.
Året er 1855

Mølleren Christian Klingenberg, der som bygherre af Christiansmøllen i 1837 har
givet møllen sit navn sætter sin mølle til salg i 1855.

Christians Mølle
Tæt ved Svendborg kjøbstad og på samme
grund, med underliggende jorder ca. 12 tdr.
Sædeland, er straks at erholde tilkjøbs paa favo-
rable Pengevilkaar. Til Møllen, der er opført i
året 1838 og består af en hollandsk kornvejr-
mølle, 36 m Vindfang, 6 kværne med Sigter
efter nutidens skik og brug, har god søgning
såvel fra Byen som Landet, der meget fremmes
ved dens gode beliggenhed tæt op til landevejen
som fører til Nyborg. Stuehuset består af
9 fag Grundmur 1 etage med Kvist, samt en
velanlagt have, der i Forening med 23 fag udhus
afgiver bekvem Bopæl for enhver familie.
Såvel fra Beboelseslejligheden som Møllen haves
den videste og smukkeste Udsigt over selve Byen,
dens Omeg, Sundet og tilstødende øer, Thurø,
Thorseng(Tåsinge) Langeland og Ærø. Om købet af
denne fordelagtige Ejendom, ka handel afsluttes
med Ejeren, Møller Klingenberg, når vedkom-
mende Liebhavere personligt eller i portofrie Breve
herom vil behage at henvende sig til ham.
Svendborg den 22-de Febr. 1855
SA Svendborg Amtsavis

Han sælger sin mølle og møllegården til Møller H. H. Mølmark. Møllen fortsætter med at hedde Christiansmøllen.

1847 beskrives møllen:
”Hollandsk  Vejrmølle med  brandmuret Grund, 9 Alen høj ( 5,7 m undermølle) hvori er cirka  80.000 Steen. Møllen er 16 Alen bred ( 10,4 m) og 32 Alen ( 20,8 m) høj til Overdelen af hatten. Forsynet med Svikstilling, og Hatten med Spånbeklædning.

Der er 5 Lofter:
med  6 Qværne nemlig 2 Grubbe­, 1 Rug­, 2 Sigte­ og 1 GrynQværn
med 10 Steene fra 6 til 11 Qvarteers Bredde
med 2 Sigter samt 14  støbte  Jernhjul.Vindfanget er 36 Alen ( 22,6 m)  
og såvel Møllen som de indvendige indretninger er af bedste Bonitet og alt i durabel Stand.
Ligesom Hatten drejes på støbte Jernvaltzer.
Denne Eiendom taxeres  under et til 9000 Rdl.”

Det var denne mølle H. H. Mølmark overtog 18 marts 1855, Svendborgs første store gallerihollænder beliggende højt i landskabet oven for Kongebakken.
Men ulykken skete…

1859
”natten mellem d. 10/11 maj 1859 kun godt fire år efter at Mølmark har overtaget møllen, sneg en mand sig ind på gårdspladsen.

Han listede langs husmurene op til møllen og brød ind. Så satte han ild til møllen, og der var ikke noget at gøre, den udbrændte totalt.”

Det ruinerede næsten Herluf Heje Mølmark, for han havde ikke forsikret det store kornlager, der også brændte. Alligevel lykkedes det at genopføre møllen   allerede året efter.

1860
Alligevel lykkedes det at genopføre møllen allerede året efter.

”Genopført i samme skikkelse – på samme sted”.

Navnet Mølmarks mølle dukker først op da ”Christiansmøllen” er brændt og en nye mølle bliver bygget.

Det var almindeligt i Danmark, at den der byggede en mølle fik møllen opkaldt efter sig. Så navnet følger møllebyggeren og ikke ”tilfældige” ejere.
(Graas mølle i Svendborg er et andet eksempel på samme.)

Så længe Mølmark som møllebygger har møllen ( 1860-1879) hedder den Mølmarks mølle. I hvert fald blandt brugerne. Folk som ikke havde deres gang på møllen, kaldte den stadig for Christians mølle.

1852 opføres dansesalonen Sommerlyst i Christiansminde.   

Her afholdtes forskellige  fester gennem årene. Når det er taget det med her, er det fordi:

Efter 1855 når en planlagt fest ikke blev til noget – så blev et flag på “Mølmarks  Mølle” strøget til en bestemt tid, så vidste man besked nede i byen.

1879 Sælger Mølmark møllen til Gårdejer Rasmus Nielsen

Så længe Mølmark møller i ”den nye mølle” fra 1860 – 1879 hedder møllen Mølmarks Mølle.
Men da han sælger møllen, vender møllen snart tilbage til den oprindelige mølles navn ”Christiansmøllen” som har holdt ved til nu.

Da de to møller er næste identiske set udefra, i sær på afstand er det nok sandsynligt – at for byen og omegnen var det stadig Christiansmøllen, der stod deroppe på bakken.

Mølmarks navn smittede senere af på Vejrmøllevejen (Mølmarksvej)
1881   Mølmark dør 1881 – 66 år gammel.
Hans enke og søn bor i  møllerboligen indtil i hvert fald 1901.

1879-1901  Gdr. Rasmus Nielsen har Christiansmøllen

1901-1910 overtager Møller Peter Schmidt møllen. Han sælger møllen i 1910. Et af de ældste billeder vi har af Christiansmøllen er fra et postkort anslået til ca. 1906.  (Se ovenfor) Dette billede viser at møllen har ”Svans” ned til galleriet/Omgangen.
På billedet er Møllen th. tættest på –  Graas mølle fra 1845 og den har krøjeværk og vindrose.
Frem til begyndelsen af 1920`erne blev Christiansmøllen udelukkende drevet af vindkraft.

1910-1921 

Petersen & Jensens Korn og Foderstofforretning ejer møllen. Møllebestyrer gennem alle årene er Søren Hansen
Der investeres i en 50 hk Dieselmotor , som installeres i den nye tilbygning til møllen mod vest, som bl.a. ses på et 
fotografi. Her er derud over tilbygningen til motoren kommet La Cour Klapvinger, Selvkrøjeværk med vindrose. Møllen males også i de tre farver blå, rød, gul

1921-1924 
hedder Mølleren Hans Eriksen efter blot 1 års tid går han konkurs og står tom i ca 2 år. 

1924-1943 Mølleriejer 
Rasmus Marius Rasmussen har møllen i 29 år. 1932 han får installerer en 50HK dieselmotor til hjælp i stille vejr.

1937 Lys på møllen første gang i forbindelse med “Køb dansk” kampagne.

1943
Overtager Møller Keld B Christensen

1950  Stopper han helt med vindkraft og vingerne fixeres. 

1953 Lys på møllen i anledning af    Byens 700 års Købstadsjubilæum.

1958  Sidste aktive møller
Keld B. Christensen lukker helt ned.

1958 Tilbygningen rives ned og motorerne er forsvundet.

1959 Møllen fredes

1960 Svendborg kommune overtager møllen

Steder på sitet

20 artikler Bestyrelsen Lauget Filmgalleri Fotogalleri Hvad sker der lige nu? Indkaldelse Generalforsamling Lauget Laugets arrangementer Laugets gaver og støttebeløb Laugets Udvalg Meget mere om møller Møllens historie 1788-1958 Møllens historie 1855-1959 Nyttige links og kilder Om Lauget og deres arbejde Praktiske oplysninger Restaureringsplaner Skriv til Lauget Støttebeløb og gaver Lauget Tilmelding nyhedsbrev Tilmelding Nyt medlem Lauget Visionen i projektet

Søg her på siden

Besøg os på Facebook

Hvad sker der i og omkring Christiansmøllen i øjeblikket?
Hvad er planerne for møllens store restaurering?
Hvad skal der gøres og hvor langt er man nået?
På denne side vil vi give dig nogle svar!

Derudover vil vi fortælle:
om møllens snart 230 årige historie.
om hvordan en hollændermølle er indrettet og virker.
om hvad møllens Laug arbejder med
hvad de har af ideer og planer med møllen
og hvad man vil kunne bruge møllen til når den står klar.
God fornøjelse

SIDSTE NYT !

JUL I Christiansmøllen

søndag d. 27. november kl. 12.30-15.30 Salg af Gløgg æbleskiver og  andre … Læs mere....

Se de sidste Nyheder her!

Fotogalleri

Filmgalleri

Læs Nyhedsbrev

Bliv Medlem

Copyright © 2023 · Outreach Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in