Hvad er en Tårnmølle?
En mølle er en Tårnmølle, når Møllen er muret hele vejen op til hatten – uanset størrelse eller facon.
Hvad er en hollandsk mølle?
Jordhollænder 
Placering: Kan være placeret direkte på jorden eller på et fundament direkte på jorden. Den kan dog være hævet op så man får lavet en kælder til gennemkørsel med hestevogne.
Styring af møllen:
Fra jorden af eller fra en jordomgang (hævet op). Den krøjes enten manuelt med sejl eller klapper med vindrose og Persen (bremsen) kan så betjenes fra jorden med kædetræk.
Almindelig Hollænder 
Placering:
Minimum er undermøllen muret op og så er resten beklædt med træ, tagpap tangtag eller lign.
De store hollændere er ofte muret helt op til hatten.
Styring af møllen:
Hollænder udstyret med galleri/omgang.
Herfra Galleriet kan mølleren krøje (dreje møllen op i vind eller gå i læ. Her kan påsættes sejl og bremses.
En mølle bremses med Persen som er vindmøllens bremse.
Alle de hollandske møller har fælles træk:
1. Oftest fire vinger, der udgøres af to gennemgående vingearme.
2. De to vingearme sidder forskudt for hinanden i akselhovedet.
3. Vingerne har enten hækværk til sejl eller selvsvikkende sejl eller Klapvinger.
enten krøjes møllen ved at flytte krøjebjælkerne/ Svansen (som danner en trekant på bagsiden af møllen) eller Møllen krøjer og svikker automatisk med vindrose.
Hvad er Christiansmøllen?
En Tårnmølle?
Ja – fordi den er muret helt op til hatten.
En hollandsk mølle?
Ja- fordi den har et galleri/omgang
den har fire vinger som er lavet af to store lange vingearme som sidder over kors.
Christiansmøllen – en typisk hollandsk tårnmølle
Christiansmøllen – Den ydre mølle 
Mølle af typen hollandsk tårnmølle.
Bygget i 1837 og igen i 1859
Møllens højde: 32 alen (20,8 m) til oversiden af hatten.
Når man skal kigge på en vindmølle starter man altid med at se oppefra og ned.
Set udefra består en hollandsk tårnmølle af tre ting:
- En hat
- En overmølle/den øverste mølle ( Den kegleformede del)
- En undermølle / den nederste mølle Den murede del ( her de nederste 3 etager)
Men rigtig mange kombinationer, antal lofter etc.
Hatten 
Vindfang = Fra Vingespids til vingespids
36 alen ( 22,6 m)Vingerne har hækværk til sejl ?
Svikkes manuelt ?
Der er selvkrøjeværk (Vindrose)
Hatten er lavet af træ, hatten er løgformet
Beklædt med tjærepap
Hele Overmøllen 
er rund, kegleformet, helmuret op til hatten og hvidkalket
Hele Undermøllen 
de nederste 3 lofter er grundmuret og hvidkalket op til overmøllen
For at komme fra en firkantet grundmølle til en rund overmølle
Øversteloft i undermøllen 
Er en regelmæssig ottekantet med to
udgange til Jalousiet/Omgangen
Midterste loft i undermøllen 
En uregelmæssig ottekant.
Hvor man stadig hviler på de 4 sider i Grundmuren, men skærer de 4 hjørner af.
Grundmuren
Nederste loft i undermøllen 
Er kvadratisk
sidelængde ( 16 alen= 20,08 m)
med porte til gennemkørsel
Hvad hedder de enkelte dele i en mølle?
Hatten 
Vingeakslen bærer vingerne.
Vingeakslen er let skråtstillet og på akslen sidder Hathjulet.
Vingeakslen ender i et søle som er en lille metalskål med olie i.
Øverste mølle – Hatloft: 
På hatloftet ligger øverst det store vandretstillede Krondrev som sidder øverst på Kongevellen som er den store lodrette aksel ned gennem overmøllen.
Krondrevet er normalt lavet af træ
Møllen er i funktion, når Hathjulet og Krondrevet er i indgreb, hvilket vil sige, at tænderne på hjulene griber ind i hinanden.
Øverste mølle – Lorrisloftet:
Lorrisloftet domineres af hejseværket, hvorfra der gennem lemme kan hejse sække op og ned gennem hele møllen.
Det er her Hejsen kan kobles til/fra på krondrevet.
Øverste mølle – Stjernehjulsloft/ Kværnloft: 
Her sidder stjernehjulet, på Kongevellen,
Stjernehjulet fordeler kraften til kværnene.
Forskellen i diameter på stjernehjulet og kværnenes mindre stokkedrev øger kværnenes hastighed betragteligt.
Selve Kongevellen/hovedakslen, der løber tværs ned gennem møllen, ender på dette niveau i et søleleje.
På nogle møller er der fra kværnloftet en dør, som fører ud til galleriet/ omgangen, hvor møllen startes og bremses.
Kværnloftet
De kværne, der maler kornet, er placeret på dette loft.
De mange kamhjul og udvekslingsmeka-nismer kan desuden bruges til forskellige opgaver ud over kværnearbejdet, f.eks. til at sigte melet.
Nederste mølle – de 3 nederste lofter. 
Øverste Broloft
Meltudene, dvs. de tragte, som melet passerer, når det er malet færdigt, udmunder ofte på det nederste loft, Broloftet, som ligeledes normalt
er udstyret med skallekværn.Kraften kan være ført igennem gulvet og udnyttet til endnu et loft med kværneFra dette loft er der i nogle møller adgang gennem 2 døre til galleriet uden på møllen, hvorfra hat og vinger krøjes . Krøjeværket er manuelt betjent med kæder eller styret af en vindrose.
Broloftet det øverste loft i undermøllen
Har navn efter broen, som er den konstruktion, der bærer kværnene på loftet ovenover.
De kraftige stolper kaldes brostolperne.
Nederst Broloft:
Bruges til opbevaring af både indgående og udgående sække.
Portrummet:
Nogle møller har en kælder med gennemkørsel, hvor kunderne kunne køre ind og aflæsse deres kornsække direkte, hvorefter de typisk blev hejst op i møllen af et hejseværk.
Teknisk:
Den bærende konstruktion består af otte hovedstolper , der er fastgjort ved tømmeret nederst i møllen (fodtømmeret) og herfra strækker sig op til møllekroppens top. Ved hver etageadskillelse er der indsat loftsbjælker i højbenene, og på hvert loft er højbenene forbundet med krydsbånd, der afstiver konstruktionen.
Håber at du blev klogere på møllens indretning.
Læs meget mere her!
