Praktiske oplysninger

Besøg Christiansmøllen –  Svendborgs vartegn
Den store restaurering af den fredede Christiansmølle, en møllebygning fra 1860 blev færdig i 2018.
Alle mure og remme er gået efter eller skiftet ud. Nye porte og restaurerede døre og vinduer.
Møllen har også fået ny hat og igen la` Cour klapvinger og vindrose som i 1915.
Lauget har fået det meste af inventaret (kværne, sigter, valser etc.)  sat op igen.
Møllen er en stor hollandsk gallerihollænder. Med svikstilling/omgang, hvorfra møllen og dens vinger kan betjenes og hvorfra der er en enestående udsigt over Svendborg og sundet.
Møllen er en af Danmarks højest beliggende hollændermøller, som med sine 22,3 m ligger på toppen af den 32 m høje bakkekam. Kom og se hvor langt vi er nået med møllen.

Beliggenhed:
Christiansmøllen
Møllevænget 11
5700 Svendborg


Kontakt:

Laugets formand:         51 93 14 64  Steen A. Pedersen

Laugets næstformand: 21 60 06 34 Henrik Nørregaard

Laugets kasserer:          25 78 18 60 Henrik Jacobsen

Mail til Lauget Christiansmoellen@gmail.com


Åbningstider:
Hold øje her på hjemmesiden og på Laugets Facebookside for at se hvornår møllen har åbent.

Gratis entre ved vore ”Åben mølle” arrangementer.

Mulighed for besøg af grupper uden for åbningstid.
Er I en større eller mindre gruppe, som ønsker at arrangere en privat tur til møllen.
Kan vi tilbyde en række ydelser som f.eks. guidet rundvisning i hele møllen, mølleøl-smagning, billedvisning, en tur ud på Svikstillingen m.m.

Ring og aftal nærmere om pris og muligheder.
Firmaer, organisationer, kulturelle foreninger som ønsker at lave et arrangement i møllen.
Ring og aftal nærmere. 
Kontaktperson: Steen A. Pedersen 51 93 14 64 eller Henrik Nørregaard 21 60 06 34  

Parkering:
Der er ikke mulighed for parkering på møllegrunden. Vi gør opmærksom på at de to veje op til møllen kun er for beboerne.
Hvis man ankommer i bil, kan man holde enten nede på Møllevænget nedenfor møllen eller på de nærmeste veje Mølmarksvej og Porthusvej. Parkering er her gratis og uden tidsbegrænsning.

Adgangsforhold:
Christiansmøllen, som står med de oprindelige stejle trapper mellem de fem lofter, gør møllen svært tilgængelig for gangbesværede. Alle gangbesværede og Kørestolsbrugere kan dog let komme ind i Portrummet og evt. op på første loft.

NB! Sikkerhed:
Christiansmøllens laug gør opmærksom på, at al færdsel i møllen og på området sker på eget ansvar.
Vi opfordrer til, at man holder skærpet opsyn med sine børn.
Rygning er ikke tilladt inde og i nærheden af møllen på grund af brandfaren.

Småbørn:
Møllen er tilgængelig med barnevogn på de udendørs arealer og i Portrummet.
Vi kan desværre ikke tilbyde særlige puslefaciliteter endnu.

Handicapvenligt toilet:
forefindes i Portrummet. Adgang når møllen er åben.

Hunde:
Hunde må ikke medbringes inde i møllen, men er velkomne i snor på møllens udendørsarealer. Husk at samle efterladenskaber op. Dog må Fører- og servicehunde gerne medbringes i Portrummet.