Rigtig god fornøjelse med at blive klogere på Christiansmøllen og dens historie.
Historien om Christiansmøllens navn.
Den første stubmølle/ Vindmølle i vores område var en stor stubmølle som blev rejst oppe på galgebakken ” i en slugt som samlede de vinde, der kom fra syd og vest men ellers nærmest lå i læ.” Især de unge møllere var meget nysgerrige da den blev rejst i 1788 . I 1804 køber Møller Jørgen Hansen som på dette tidspunkt allerede har Bymøllen, nede ved mølledammen, den store stubmølle. Han sælger den og et stykke jord i 1829 til sin stedsøn Christian Klingenberg.
som ud over stubmøllen køber han et stykke jord hvor han senere bygger først møllegården i 1834 og i 1837
den første store Hollændermølle ” Christians møllen”. Han river først stubmøllen ned i 1838.
Møllen fik navn efter efter bygherren Christian Klingenberg.
Vi må, som flere før os, også slå fast at der ikke har ikke været nogen konge forbi møllen som gav den navnet. Selv om det havde været en god historie. I 1855 solgte Christian Klingenberg møllen til Herluf Heje Mølmark. Møllen fortsatte med at hedde Christiansmøllen indtil 1859.
Først da denne oprindelige mølle nedbrændte totalt i 1859 og en ny mølle blev “genopført i samme skikkelse – på samme sted” dukker møllenavnet Mølmarks mølle op efter bygherren H.H. Mølmark.
I Danmark er det ret almindeligt at netop Bygherren gav navn til møllen.
Ingen mølleejere, som senere gennem tiden har haft møllen, har givet møllen navn. Kun de to bygherrer.
Da de to møller var næsten ens, er det nok sandsynligt, at de fleste folk fortsatte med at kalde den for Christiansmøllen.
Da Mølmark stoppede som ejer af møllen, gik den ret hurtigt tilbage til det gamle navn Christiansmøllen.
Ser vi på Bykort/landkort op gennem tiden frem til i dag er der ca. 12 kort med navnet Christians Mølle/Christiansmøllen og kun 1 kort med navnet Mølmarks Mølle fra år 1900. Men på et andet kort fra 1900 og på alle kort siden har møllen igen fået navnet Christiansmøllen.
Christiansmøllens historie bliver derfor til 2 møllers historie – og dog – der var også noget med en stor Veirmølle/Stubmølle på Galgebakken/Bregnebakken/Ovinehøj som viste sig at være en stor stubmølle som endte med at være starten til den første Christians Mølle.
Så vi ender på 3 møllers historie fra 1788-1958 da den sidste møller kaster håndklædet i ringen og lukker ned og Svendborg kommune overtager møllen.
Lys på møllen.
Den første gang vi med med sikkerhed ved , at der var lys på møllen er i 1936 i forbindelse med en Ildregatta.
Året efter er det Organisationen “Køb dansk” der betaler for opsætning af lys på vingerne og på Svikstillingen står med lysende bogstaver “Køb dansk”.
Rasmus Marius Rasmussen var møller på dette tidspunkt.
