Skrevet på baggrund af avisartikler, som du selv kan læse i fuld længde i Fotogalleriet
1924 – 1943 Mølleriejer Rasmus Marius Rasmussen
Da han overtager møllen i 1924 er møllen malet i de tre farver. Den har klapvinger og selvkrøjer med Vindrose. Der er også bygget en større tilbygning til møllen hvori der står en stor 50 hk Dieselmotor
ca. 1930 købes endnu en hjælpemotor til hjælp når det ikke blæser og et nyt sigteri.
1944–1958 
Møller Kjeld B Christensen
I 1944 blev drivkraften stadig leveret af vingerne samt hjælpemotor. Midt i 50èrne stopper brug af vingerne , de fixeres og han fortsatte med motorkraft
Møllen blev malet hvid en gang i 50´erne.
1. Dec. 1958
”Christiansmøllen fylder 100 år og samtidig indstilles driften”. Mølleriet stopper. Sidste aktive Møller Kjeld B Christensen
”Stolt knejser Christiansmøllen over byens tage og har fra det højeste punkt på Kongebakken gennem det sidste hundrede år fulgt udviklingen i Svendborg, men nu skal man ikke mere se dens vinger snurre lystigt i vinden og omegnens landmænd skal ikke mere køre til møllen for at få deres korn formalet”.
Citater:
Sidste igangværende mølle i Svendborg!
”Mølleridrift er blevet en urentabel og tabsgivende forretning”.
”Omkostningerne står ikke i forhold til indtægterne”
”Formaling af korn er ikke mere nogen økonomisk forretning”.
”Omkostningerne er alt for høje i forhold til indtægterne. Landmændene køber nu fortrinsvis færdigmalet svinefoderblandinger og kun få faar endnu malet deres korn paa en mølle.”
”I de 14 år jeg har ejet Christiansmøllen, har indkomsten været i stadig tilbagegang, og jeg maa nu have en anden beskæftigelse.” Møller K. Christensen
Overenskomst med kommunen.
”I 1948 blev der indgået en overenskomst med Svendborg Kommune at den skulle sørge for vedligeholdelsen af Vindrose, hat og vinger mens jeg selv havde ansvaret for den øvrige del af møllen. Hvert eneste år skal der foretages omfattende reparationer på ”Christiansmøllen”, og det er jeg ikke særlig interesseret i mere”. Men overenskomsten løber i 20 år ( til 1968) og først på det tidspunkt kan der blive tale om en nedrivning, hvis man ikke fra anden side vil bekoste vedligeholdelsen”. ”I øvrigt forstår jeg ikke, naar saa mange mennesker siger at møllen er byens vartegn, at kommunen ikke vil have den illumineret ogsaa i sommermånederne til glæde for borgere og turister. Nu er møllen kun belyst i december måned”. ”Men i alle tilfælde fra 1. december er driften indstillet og den faar efter denne dato lov til at passe sig selv”. Møller K. Christensen
1959 Tilbygningen nedrives formodentlig før fredningen i 1959, og motorerne er væk.
1959 Fredes Christiansmøllen: 
Sagsoplysninger
Type: Fredningssag Betegnelse: Christiansmøllen
Aktuel status: Aktiv Beliggenhed: Porthusvej 5A
Kommune Svendborg
Omfang: Vindmøllen: Bygget 1859
1959- 03-23 sættes Christiansmøllen til salg.
”Man har allerede haft flere henvendelser fra interesserede, hvor af en enkelt har planer om at etablere en restaurant i møllen, som stadig er intakt.””Foruden selve møllen sælges en ejendom med 6 værelser, flere garager samt et areal paa 3877 kvadratmeter, hvoraf der kan sælges nogle fine byggegrunde med en glimrende udsigt over byen og Svendborg Sund. Ejeren ønsker en liebhaver med gode ideer for fremtidig benyttelse af møllen. Christiansmøllen er en saa stor en attraktion at den nødigt skulle gaa tabt”.”Mulighederne for dens fremtidige benyttelse er mange, f. eks. som restaurant, vandrerherberge, spejderborg eller museum”. Møller K. Christensen
1960-03-22 Christiansmøllens fremtid sikret.
Svendborg kommune har købt møllen for 22.000 kroner I sit lukkede møde vedtog Svendborg Byraad i gaar helt at overtage Christiansmøllen. Svendborgs smukke vartegn, og hermed er møllens fremtid sikret til stor glæde for alle svendborgere. Købesummen er 22.000 kr. Forhandlingerne med møller Christensen har staaet paa i nogle maaneder. Der har ikke været tale om andre købere, idet møllen blev fredet for 2-3 maaneder siden, og herefter skulle speciel godkendelse fra staten, hvis møllen skulle indrettes f. eks. til beboelse. Det ville ydermere blive uforholdsmæssigt dyrt.
1961-03-31 Orkan flænsede vingerne på en mølle i Svendborg. 
De orkanagtige vindstød, der i eftermiddags-timerne langfredag gik over sydfyn, var skyld i, at svendborgs vartegn, christiansmøllen, blev slemt medtaget, idet vingestumper blev revet løs og spredt med stormen i indtil 40 meters afstand.
Falcks Redningskorps, håndværkere politifolk tilkaldtes, ligesom man også måtte have fat i elektrikerne til at ordne et ødelagt lednings-net. Skaden indtraf mellem kl. 15 og 15.30 og observeredes af nogle naboer til møllen, som alarmerede Falck fra Svendborg.
Stationsleder Nielsen, Falck, oplyser overfor os, at Bremseakslen og det øverste parti i Christiansmøllen var ved at vippe forover i retning mod vingerne, da man kom op i møllen.
Det første, man havde at gøre, var at standse vingerne helt. De stod vendt i sydlig ret-ning, mens vinden kom fra den anden side, så man fik bagvind ind, og dette er vitterligt farligt for møller, hvor vindrosen er gået fast. Dette var tilfældet her. Fire mand måtte sætte sig på bremseakslen for at få møllevingerne standset. Anstrengelserne lykkedes, og man fik fastlåset vingerne, så faren for, at møllen skulle løbe løbsk og ild opstå, var minimal. Dette arbejde udførtes iøvrigt i forbindelse med Svendborg Brandvæsen, der også tilkaldtes.
1976 -04-27
Byens vartegn repareres for 100.000 kr. 
Christiansmøllen skal have helt nye vinger, elkabler og vinduer. Det bliver ikke forelø-big, Svendborgs vartegn, Christiansmøllen, højt beliggende bag Mølmarksvej, bliver sig selv igen. Vinterstormenes hærgen afrev i årets begyndelse to af vingerne,.og siden har det vist sig, at også det sidste sæt møllevinger er så medtaget, at det må udskiftes. Det vil formentlig sammenholdt med møllens øvrige skader komme til at bevirke en samlet udgift på over 100.000 kr., men heraf betales ganske vist en del af kommunens stormskadeforsikring.
Christiansmøllens ene sæt vinger blev pillet ned kort efter stormen, og en grundig gennemgang af møllens øvrige stand har godt-gjort, at ikke alene skal det andet sæt vinger også udskiftes, vinduerne skal også repareres, murværket ses efter i sømmene, og elkablerne til vingernes belysning trænger til fornyelse.
Vi kan lige så godt ordne det hele under et, når vi i forbindelse med møllevingernes udskiftning skal have rejst stilladser ved møllen, siger formanden for ejendomsudvalget, Inspektør Robert Jensen.
Det er ikke sikkert, Christiansmøllen vil genopstå i al sin glans og herlighed før engang i august, men så skulle den også være bragt i en sådan stand, at den vil kunne holde i mange år – også i tilfælde af nye kraftige stormvejr.
1976-10-29 Christiansmøllen får vinger igen
Svendborgs kendte vartegn, Christiansmøllen, har længe set noget vingeskudt ud, men nu er møllebyggeren så langt fremme med arbejdet, at to nye vinger ligger klar ved foden af møllen. De er hugget ud af hver sin Douglas-granstamme, fældet i skoven ved Frederiksgave, og de vejer en ton hver. Nu skal de monteres, og derefter forestår det besværlige arbejde med at få dem hejst op og sat på plads. Det skal Falck-zonen hjælpe til med. Man håber, at arbejdet kan afsluttes så tidligt, at Due-Petersen og Kryger kan nå at få monteret den elektriske belysning på vingerne inden jul. Der pusles også med tanken om at projektørbelyse hele møllen.
1976-11-13 Nye møllevinger
Med trosser og trisser styres den 22 meter lange møllevinge på plads i hatten. På jorden ses midt i billedet Stationsleder Ewald Madsen, Falck-Zonen, og til venstre med hænderne på ryggen tømrermester Niels Thomsen, Nyborgvej der står for møllens reparation. Christiansmøllen i Svendborg er godt i gang med at få nye vinger på.Om ca. 14 dage vil tømrermester Niels Thomsen, Nyborgvej kunne melde klar til formanden for udvalget for kommunens ejendomme, byrådsmedlem Robert Jensen, og når vi går ind i julemåneden, vil lysene stråle fra vingerne på Svendborgs nordlige vartegn, som det har været tradition gennem mange år. Christiansmøllen blev svært beskadiget under en voldsom storm den 5. januar i år. Kl. 15.40 denne mandag fik kommunens tekniske forvaltning melding om, at møllens ene vinge var brækket og at rundgangen på møllens midte var ødelagt.
Omfattende Reperationsarbejde 
En besigtigelse viste, at der måtte et meget omfattende reparationsarbejde til, og kommunen valgte dette fremfor alternativet: Nedrivning af møllen.
Tømrermester Niels Thomsen påtog sig opgaven og gennem savværksejer Laurits Hansen, Tved og Trunderup Savværker, fik han grundlaget for de nye møllevinger i to svære stammer af Douglasgran.
I forarbejdet stand vejer de to møllevinger knapt et tons pr. stk. og de er 22 m. lange. Forleden blev den ene vinge sat på plads i fatningen i møllehatten.
Det skete med bistand af FalckZonen
De kom med deres svære kran og store stigevogn. Med mandskab i kurven på toppen af sti-gen, og med trosser og taljer blev møllevingen bragt i stilling, så den stod i en vinkel fra møllehatten til jor-den. Så gled de centimeter for centimeter ind i fatningen, og halvvejs igennem blev den låst fast. 11 meter vinge til hver side var en realitet. I dag glider den anden vinge på plads på samme måde. Derefter kommer monteringen af vingens skrog, så møllen får sit gamle præg tilbage og elektrikeren kan gå i gang med at sætte de mange elektriske pærer på, så Julebelysningen kan tændes 1. december.Det er ikke hver dag vi sætter nye vinger på en gammel mølle, siger Niels Thomsen. Det har været et interessant og spændende arbejde. Monteringen planlagde vi nøje i samråd med Falck-Zonens stationsleder Ewald Madsen. Der var taget højde for alt, derfor gik det så vel.
”Men oven over alting stråler – Christiansmøllen”.
12-03-1978 Testamente sikrer Svendborgs vartegn.
Nabo skænker 200.000 kr.
Christiansmøllen, Svendborgs vartegn ved dag som ved nat, er ved en testamentarisk gave fra en af møllens mange beundrere blevet sikret for fremtiden.
Gaven, der er på 200.000 kr., er en gestus fra en mangeårig nabo til møllen, overlærer Arne Christiansen, der til sin død i februar beboede ejendommen Christiansvej 45, hvorfra han dagligt havde, den smukke og karakteristiske mølle for øje. Gennem boets advokat er Arne Christiansens testamente nu tilgået kommunen, som i 1960 købte møllen. I testamentet hedder det bl. a., at summens afkast skal anvendes til fortsat vedligeholdelse af Christiansmøllen »for derved at bevare denne som en slags vartegn for byen«.
Byens Vartegn
Der er dog næppe nogen i Svendborg, der i dag kunne forestille sig gennemførelsen af planer, der ville kræve Christiansmøllen fjernet. Dertil er dens udseende og placering mellem Tvedvej-Christiansvej-Mølmarksvej højt hævet over byen alt for smuk, lige populær blandt byens egne borgere som blandt de mange turister.I dagtimerne kan dens karakteristiske kontur ses over store dele af Sydfyn og Tåsinge, og i disse mørke decembernætter ses, møllevingernes lys som et lysende kors i kilometers afstand….…..’Den nuværende mølle blev derefter opført, og den overlevede mølleriets overgang til storindustri indtil 1958. Efter kommunens overtagelse af møllen er den flere gange blevet restaureret, sidst for få år siden. Da den fik helt nye vinger. På budgettet for 1979 er der afsat 22.000 kr. til møllens vedligeholdelse, skatter, reparationer og forsikringer.
1999-12-29 Svendborgs vartegn klarer alle orkaner.
Den illuminerede 14o år gamle Christiansmølle på “toppen af Svendborg« mistede kun nogle pærer fredag den 3. december. Selvom vindstødene af orkanstyrke uden forhindringer lagde voldsomt pres på den gamle Christiansmølle, placeret højt over Svendborgs mange beskadigede tage, står den gamle mølle stort set uberørt.
Bortset fra, at der røg nogle elektriske pærer fra illumineringen, har den ingen skade taget, oplyser arkitekt Harald Sieck på kommunens tekniske forvaltning, der har tilsynet med den fredede mølle. Christiansmøllen er en af de få hollandske møller, der er tilbage på Fyn. Den fungerede som kornmølle indtil 1. december 1958, da omkostningerne blev for store og indtjeningen for lille for den daværende ejer, møller Keld B. Christensen.
Han havde allerede i 1948 fået en overenskomst med Svendborg Kommune om, at vindrose, hat og vinger blev overtaget og vedligeholdt af kommunen, mens han selv havde ansvaret for den øvrige del af møllen.I 1959 satte han Christiansmøllen til salg. Men inden årets udgang blev den fredet, hvorfor der f.eks. skulle speciel tilladelse til at indrette den til boliger.
Opmagasinering for museet
Herefter erhvervede kommunen den i foråret 1960 for 22.000 koner. Ud over status som byens vartegn, tjener møllens rum som magasiner for Svendborg og Omegns Museum. Museumschef Henrik Jansen er i øvrigt ikke enig i, at den fredede mølle skal være illumineret med masser af lys. Det er noget, man har i Bon Bon Land, ikke på en fredet mølle, siger han. Kommunen har åbenbart vedligeholdt møllen godt.Inden for den sidste halve snes år, (fra 1990), har man fornyet taget på møllehatten. Det består af tagpap, og det modstod sammen med resten af møllen to orkaner.
2008-05-20
Byens vartegn står som et åbent sår
Der er hul i hatten og vandet kommer ind. Håndværkere reparerer vindrosen, skifter nogle vinduer og lapper på taget.
2013-12-05
I kølvandet på stormen Bodil opdagede man at vingerne var pilrådne
Det besluttes at tage Møllevingerne ned.
2014-03-05 
Vartegn rådner op- Møllevingerne nu taget ned
Nu er møllen så forfalden at det er nødvendigt med en gennemgribende
renovering. Vingerne er så rådne at de ikke kan genbruges.
2014-05-27 
Politikerne åbner nu op for at en frivillig forening eller møllelaug
Tanken er at de i fremtiden skal varetage driften af møllen.
2014-05-27
Billigste overslag 4 mill. dyreste 7 mill.
Alle partier enige om at møllen skal reddes og der skal vinger og lys igen.
2014-05-27
Billigste overslag 4 mill. dyreste 7 mill.
Alle partier enige om at møllen skal reddes og der skal vinger og lys igen.
Se eller læs alle avisartiklerne 1958-2016 i fuld længde.
