Velkommen til en side om restaureringen
Bygninger har ikke godt af at stå tomme og ikke blive brugt. I 1958 stoppede den sidste møller og møllen blev fredet og kommunen overtog ansvaret for møllen. Der gik næsten 60 år hvor møllen kom til at stå tom. Undervejs i de mange år har Svendborg kommune holdt den udvendige mølle sporadisk ved lige d.v.s. de mest nødvendige reparationer.
Hatten har fået ny tagpap, vingerne er blevet repareret, stømforsyningen til møllens lys er blevet repareret efter orkanen 1976. Vinduer er blevet set efter for vandindtrængen, de udvendige mure blev for nylig gået efter og repareret i de opståede revner.
At museet lejede sig ind i de sidste 30 år og havde opmagasinering i underetagen har været godt for møllen. Det betød at der blev holdt lidt øje med den, men måske vigtigst – så betød det at alting i møllen har stået næsten uberørt siden 1958.
At vingerne var nødt til at blive taget ned i 2014, var måske også heldigt nok. Den amputerede mølle fik folk til at stå sammen om møllens bevarelse. Også i byrådet var der stor enighed om at det var tid til at genrejse møllen.
