Fra Vejrmølle/stubmølle til hollandsk mølle
Historien om Christiansmøllen tager sin begyndelse i slutningen af 1700-tallet. Hele vejen rundt om middelalderbyen var der fra gammel tid bygget en forsvarsvold og oven på denne – en træpalisade.
Som det kan ses på kortet t.h. – er byen Svendborg omgivet af en ring af 3-4 sumpede/vandholdige områder.
De 5 sorte prikker viser placeringen af de ældste Byporte og de ligger alle, undtagen, ”Strandporten” nede ved sundet, i datidens vold. Trækker man en blød buet linje gennem de 4 øvrige sorte prikker har man stort set placeringen byens vold.
Disse forhold med en krans af sumpede områder som igen er omgivet af en krans af høje stejle bakkeskrænter gør at byen lå godt beskyttet. Men også at byen langt op i tiden er blevet indenfor voldene og nede omkring sundet.
De 2 Blå prikker er den tidligere ”Kongens mølle” fra ca. 1200 men nu sidst i 1700-tallet kaldet ”Bymøllen” og ”Pjentemøllen” eller Pindmøllen fra 1540. De er byens ældste møller og på dette tidspunkt de to eneste møller inden for voldene.
Nogenlunde sådan forestiller man sig at byen har set ud omkring år 1400. Svendborg by ligger inden for voldene og de 5 byporte. Portene er låst om natten og om dagen skal man melde sig ved Portene/porthusene så man kunne betale afgifter til toldbetjentene. Pengene gik til den enevældige konge. På dette tidspunkt hedder afgiften accise.
I 1770 er den ændret til den langt mere omfattende konsumtion der var forbrugsafgifter på indenlandske varer som korn, drikkevarer og kød. Også Konsumtionsafgiften skulle betales til toldbetjentene ved byens porte og så kunne man samtidig kunne holde kontrol med folk og varer der kommer ind og ud af byen.
I byen er der på dette tidspunkt stadig en del huse af træ og mange af husene har stråtag. Så om natten går byens vægtere deres brandvagt og holder øje med ro og orden. De synger også deres vægtervers, så folk ved hvad klokken er slået.
Bemærk at både ”Springsbækken” og ”Dronningebækken” løber gennem byen som vandforsyning.
Indenfor byens porte lå de to store kirker Vor Frue og Sct. Nicolai og Klosterkirken St. Catarina.
Sidst i 1700-tallet ser byen stort set ud som den har gjort de sidste par hundrede år. Den er dog ved at være fyldt op, så folk så småt begynder at bosætte sig lige udenfor portene.
Indenfor voldene lå stadig de to ældste møller “Kongens mølle“,”Bymøllen” som man regner med at den er fra 1200-tallet og som havde en fæster der passede den. I mange år under Lehn på Hvidkilde.
Den anden Pjentemøllen eller “Pindmøllen” fra ca. 1540. Begge store gamle vandmøller nær ved den nuværende mølledam i Møllergade. På dette tidspunkt hed mølleren i Pjentemøllen Jørgen Mortensen og som hans ældste søn blev Morten Jørgensen allerede som 14 årig lært op i møllefaget.
År 1800 døde faderen og Morten overtog ,18 år gammel, driften. Han skrev om sit liv i møllen og i byen fra 1793-1849.
(bogen som kan købes på museet kan varmt anbefales)
Uden for byen, lidt oppe i bakken, på den anden side af Dronningemaen, hvor der sprang en kraftig kilde, lå ”Rødkilde Mølle” fra 1682 og efter 1770 skiftede den navn til ”Grubbemøllen” (det sker først da møllen får en Grubbekværn).
I dag Dronningholmsvej 1 neden for Fattiggården på den anden side af Dronningemaen.
Derudover havde byen på dette tidspunkt to stampemøller. Den ældste ”Slibema mølle” eller Slibermøllen senere ”Byens stampemølle” er fra 1618.
På kortet t.h.ses Slibermøllen ved mølledammen. Møllen lå ved Kildevej/Marievej for enden af “Midtbyhallen” tidl. SG-Hallen. (se kort t.h.)
Senere kom den til at hedde Oliemøllen på Kildevej.
En anden var ”Skovmøllen” eller ”Stampemøllen i Christiansminde” som den kom til at hedde senere. Den ejedes af nogle Felberedere som ikke kunne få ordnet deres skind i Slibema mølle og derfor fik de byens tilladelse til at bygge vandmøllen møllen.
(Fel = huder og skind) så Felberedere er folk som beredte dvs. gjorde huder og skind klar til f.eks. skomagere ved at stampe huder d.v.s slå dem bløde.
Hertil kommer så Ørkilds to vandmøller Øvre- og Nedre mølle. Men da de lå i Tved sogn var de udenfor byens kontrol, også selv om de to møller betjente byens/egnens befolkning.
Så på dette tidspunkt sidst i 1700-tallet er der 7 vandmøller i og omkring byen men det skulle snart ændre sig.
Et gammelt kort over Byens markjorder fra 1805 -1820, med de gamle stednavne. Viser fint nogle af de stednavne vi kommer til at høre om. Bemærk Viebelt (fugtigt område) rundt om byen og oven for bakkerne Pløjeholmene, Hømarken og Græsholmene.
Specielt Pløjeholmen er interessant for der tager vores historie sin begyndelse. 
Hele sydfyn og ikke mindst Svendborgområdet har været meget rig på vandmøller.
Det skyldes den fynske højderyg som samler vand op fra et stort område og leder det ned mod sundet og smålandshavet. Så der er er ikke langt mellem de meget vandrige åer og kilder der springer af jorden.
Der bor på dette tidspunkt ca. 2000 mennesker i Svendborg.
Så er scenen sat – Christiansmøllens historie kan begynde
Mølleejeren af den tidligere ”Rødkilde Mølle” (efter 1770 Grubbemøllen ) i 1788 er Møller Peder Jacobsen. Det er ham der ansøger Rentekammeret og Byen og får lov til at stille en “veirmølle” (stubmølle) op på det højeste sted på Ovinehøj/Byens Galgebakke, som ligger på bakkeskrænten lige bag hans egen vandmølle. “Som lå i en slugt, som samlede de vinde, der kom fra syd og vest, men ellers nærmest lå i læ”. Citat: Pjentemølleren.
1788 får Peder Jacobsen stillet veirmøllen op.
Stedet Stubmøllen stod på, var vanskeligt tilgængeligt fra byen. På grund af de sumpede områder, skulle man i hestevogn ad en omvej rundt om Dronningemaen, stejlt opad over marken i en stor bue, fra det højeste sted på Dronningholmsvej, hvor nu Pløjeholmen begynder.
(Den røde rute)
I 1806 planlægger byen at lave en bedre vej op til vejrmøllen ( Den grønne rute)
Denne skitse er fra året 1800 og Veirmøllen ses her på dens placering 1788-1809 (21 år)
1791 Brandtaxationsprotokollen af 1791 ( Stubmøllens 1. placering)
Nr. 236 (4): Peder Jacobsen : ” Een nye Veyrmølle med 2 Pille og 1 Brækkeqværn . . . sat til 1200 Rdl.”
Grubbemøllen med tilhørende Veirmølle/stubmølle skifter ejere.
1801 overtager Byfoged og Landsdommer Johannes Uldall både ”Grubbemøllen og Veirmøllen, som i nogle kilder kaldes Uldalls mølle. Ejer ja – men Uldall har næppe selv været aktiv møller. Han boede herskabeligt i Gerritsgade med sin familie og 4 tjenestefolk. Han var godt oppe i årene og af fin herkomst. Uldall ejede kun møllen i 3 år.
1804 Efter at Uldall var blevet afsat forlader han Svendborg og flytter til Nordjylland. Her køber han Sønder-Skovsgård i Svenstrup sogn ØsterHanherred, Hjørring Amt.
18.09-1806 døde Johannes Uldall (61 år). Af kilder fremgår at hans kone Catrine Von Bergen døde blot 3 dage senere(52 år) og begge blev begravet samtidig 25 sept. 1806.
1804 overtager fæsteren på Bymøllen Jørgen Hansen både Grubbemøllen og Veirmøllen/stubmøllen.
Veirmøllen/ Stubmøllen har været ret stor. Med plads til 3 kværne og dertil sigter , gangtøj med Stjernehjulsloft, indkommen korn og færdigt mel mm.
1817 Brandtaxationsprotokol: løbenr 12 / 33, Fors.nr. 433
Byemøller Jørgen Hansen, matr.nr 236a:
1 Veiermølle i Pløyeholmene med 1 Pille-, Bræk- og Rugqværn
Straaetag, taxeret i alt for 2250 Rbdr (Rigsbankdaler) eller 45o specier
Men hvem er denne Møller Jørgen Hansen fæster fra Bymøllen? Og hvorfor køber han Grubbemøllen og medfølgende Stubmølle?
Går vi lidt tilbage viser det sig at han er Møllersvend i Bymøllen under Møller Rasmus Klingenberg og bor i Bymøllen.
Som møllersvend bor Jørgen Hansen allerede i Bymøllen og han giver enken og hendes 2 børn lov til at blive boende i møllerhuset.
Hvorfor køber han så Grubbemøllen og Veirmøllen?
Vi ved at han allerede i 1806 efter blot 2 år sælger Grubbemøllen til Niels Tømmermand, så det må være Veirmøllen (stubmøllen) han var ude efter – for den beholder han.
Samme år i 1806 gifter han sig med enken efter Rasmus Klingenberg , de er næsten lige gamle og dermed bliver Bymøller Jørgen Hansen stedfar til Christian Klingenberg.
Fra skellet til Græsholmemarken strakte Pløjeholmene sig ca. 200 meter mod syd ned til den i 1806 nylig anlagte vej Rødkilde Møllevej, som nu førte op til vejrmøllen.
Ved udskiftningen fik Jørgen Hansen alt det jord der lå syd for den nye vej Vejrmølle-vejen. (langt senere Mølmarksvej ) (her th. stiplet, da kortet er ældre)
Som det ses på de 2 kort herover havde Møller Jørgen Hansen ved Udskiftningen byttet sig til et stort Jordlod i Pløjeholmene.
Møller Jørgen Hansen fik hele stykket fra Galgebakken incl. Bylows Vænge og hen til Kongebakken og fra Vejrmøllevejen og næsten ned til Rødkilde Møllevej.
(nu Dronningholmsvej nede i bakken).
I 1809 flytter Jørgen Hansen sin vejrmølle op på sin nye jord i Pløjeholmen. 
På den bakketop som ses på billedet herover til venstre. (2. placering)
Nu beliggende i Kolonihaveforeningen, lige foran Boligselskabets adm.bygning og tæt på det nye domhus.
Bemærk Møllerhusene (4 lange, smalle grunde) bag veirmøllen ude på Veirmølleveien.
1809 Her ud til Vejrmøllevejen byggede Møller Jørgen Hansen to stuehuse lige ved vejen, de står der endnu og kaldes lokalt Møllerhusene, nr. 55-61. (I dag på Mølmarksvej lidt th. for Netto)
1829 sælger Jørgen Hansen (forældrene) veirmøllen/stubmøllen og et stykke jord henne længst mod øst til sin stedsøn Christian Klingenberg for 1600 Rdl.
1837 byggede Christian Klingenberg sig et stuehus og en stor hollandsk kornmølle, nede ved Kongebakken samme sted som den nuværende mølle står. Fra begyndelsen hedder den Christiani Mølle senere også, Klingenberg mølle og Christians mølle.
Det har været helt almindeligt at opkalde møller efter den møller der byggede den. Her Christians Mølle.
Først i 1838 river han Stubmøllen ned.
1837 i brandtaxationsprotokollen:
a. (Stubmøllen)»en Vejrmølle i Pløjeholmen med Pillevæerk og RugKværn, Straaetag, gammel og klædt med Fielle” (træbeklædning)
Taxeret under et for 900 Rdl.«.
b.» En Hollandsk Vejrmølle (Christiansmøllen)
med brandmuret Grund, 9 Alen høj, hvori er cirka 80.000 Steen. Møllen er 16 Alen bred og 32 Alen høj til Overdelen af Hatten.
De indvendige Indretninger, saasom Qværn og Steene, saavel som Vinger og Svikstilling er ej endnu fuldt færdige.
Taxeres i den nuværende stilling for 2500 Rdl.«
1847 i brandtaxationsprotokollen:
Møllen beskrives som i 1837 med tilføjelse:
»Forsynet med Svikstilling, og Hatten med Spånbeklædning.
Der er 5 Lofter med 6 Qværne nemlig 2 Grubbe, 1 Rug, 2 Sigte og 1 GrynQværn
med 10 Steene fra 6 til 11 Qvarteers Bredde 2 Sigter samt 14 støbte Jernhjul.
Vindfanget er 36 Alen og såvel Møllen som de indvendige Indretninger
er af bedste Bonitet og alt i durabel Stand. Ligesom Hatten drejes på støbte Jernvaltzer.
Denne Eiendom taxeres under et til 9000 Rdl.«
1850 Christian Klingenberg averterer møllen til salg 6. juli 1850:
»med 12 Tønder Land Sædejord samt Stuehuset 9 Fag 1 Etage med Qvist , grundmuret samt, 1 stk. 23 fag udhus, velanlagt Have«.1855 Det lykkedes ikke første gang, for han averterer igen 22. febr. 1855, og sælger den 18. marts til skipper H. H. Mølmark .
1852 opføres dansesalonen Sommerlyst i Christiansminde. Her afholdtes forskellige fester gennem årene.
Når det er taget det med her, er det fordi:
Efter 1855 når en planlagt fest ikke blev til noget , blev et flag på “Mølmarks Mølle” strøget til en bestemt tid, så vidste man besked nede i byen.
1859 Møllen Brænder ”natten mellem d. 10/11 maj 1859. 
Kun Godt fire år efter at Mølmark har overtaget møllen, sneg en mand sig ind på gårdspladsen.
Han listede langs husmurene op til møllen og brød ind.Så satte han ild til Mølmarks Mølle, og der var ikke noget at gøre, den udbrændte totalt.”
1859 Det ruinerede næsten Herluf Heje Mølmark, for han havde ikke forsikret det store kornlager der lå i møllen, der også brændte.
1860 Alligevel lykkedes det at genopføre møllen allerede året efter.
En smuk, såkaldt gallerihollænder. ”Genopført i samme skikkelse – på samme sted”. Navnet Mølmarks mølle dukker først op da ”Christiansmøllen” er brændt og en nye mølle bliver bygget/genopført af H.H.Mølmark.
Navnet Mølmarks mølle dukker først op da ”Christians mølle” er brændt og en nye mølle bliver bygget/genopført af H.H.Mølmark.
Da nye ejere herefter dukker op med mellemrum tager møllen ikke navn efter disse ejere men vender tilbage til den oprindelige mølles navn ”Christiansmøllen” som har holdt til nu.
Mølmarks navn smittede senere af på Vejrmøllevejen som blev til Mølmarksvej.
1879 Sælger Mølmark møllen til Gårdejer Rasmus Nielsen
1881 Mølmark dør 1881 – 66 år gammel.
Hans enke og søn bor i møllerboligen indtil i hvert fald 1901.
1879-1901 har Gdr. Rasmus Nielsen Christiansmøllen
1901-1910 overtager Møller Peter Schmidt møllen.
Han sælger møllen i 1910. Et af de ældste billeder vi har af Christiansmøllen er fra et postkort anslået til ca. 1906. Dette billede viser at møllen har ”Svans”, til at krøje med, ned til Galleriet/Omgangen. NB! Møllegården
På billedet her under er Møllen, tættest på th., Graas mølle fra 1845 og den har krøjeværk og vindrose.
Svendborg svineslagteri og bagved Chr. mølle og Graas mølle ca. 1900
1910-1921 Petersen & Jensens Korn og Foderstofforretning ejer møllen. Møllebestyrer alle årene er Møller Søren Hansen.
Der investeres i en motor, som formodentlig installeres i den nye tilbygning til møllen mod vest, som bl.a. ses på nedenstående fotografi.
Bemærk! Ud over tilbygningen til motoren er der nu kommet Krøjeværk og vindrose og nye vinger med klapper. Billedet er fra ca. 1925
Møllegården minus den stråtækte længe.
1921-1924 hedder Mølleren Hans Eriksen
1924-1943 Mølleriejer Rasmus Marius Rasmussen som har møllen i 29 år.
1932 får han installerer en 50HK dieselmotor til hjælp i stille vejr.
1943 Overtager Møller Keld B Christensen
1950 Stopper han helt med vindkraft og vingerne fixeres.
1953 Lys på møllen i anledning af Byens 700 års Købstadsjubilæum.
1958 Sidste aktive møller Keld B. Christensen lukker helt ned pr. 1/12 1958.
1958 Tilbygningen rives ned og motorerne er forsvundet.
1958-59 Møllen fredes
1959 Svendborg kommune køber møllen for 22.000 kr.
Se og læs den fulde ordlyd af avisartiklerne 1958-2014
