Eneste kendte billede af den 1. Christians mølle opført 1837 og næsten magen til den nuværende mølle.
Bådhat, med 4 vinger til sejl, svans bagtil for at kunne dreje møllen op i vind eller i læ.
NB! mere skrå undermølle end den nuværende.
Året er 1855
Mølleren Christian Klingenberg, der som bygherre af Christiansmøllen i 1837 har
givet møllen sit navn sætter sin mølle til salg i 1855.
| Christians Mølle Tæt ved Svendborg kjøbstad og på samme grund, med underliggende jorder ca. 12 tdr. sædeland, er straks at erholde tilkjøbs paa favo- rable Pengevilkaar. Til Møllen, der er opført i året 1838 og består af en hollandsk kornvejr- mølle, 36 m Vindfang, 6 kværne med Sigter efter nutidens skik og brug, har god søgning såvel fra Byen som Landet, der meget fremmes ved dens gode beliggenhed tæt op til landevejen som fører til Nyborg. Stuehuset består af 9 fag Grundmur 1 etage med Kvist, samt en velanlagt have, der i forening med 23 fag udhus afgiver bekvem Bopæl for enhver familie. Såvel fra Beboelseslejligheden som Møllen haves den videste og smukkeste Udsigt over selve Byen, dens Omegn, Sundet og tilstødende øer, Thurø, Thorseng(Tåsinge) Langeland og Ærø. Om købet af denne fordelagtige Ejendom, kan handel afsluttes med Ejeren, Møller Klingenberg, når vedkom- mende Liebhavere personligt eller i portofrie Breve herom vil behage at henvende sig til ham. Svendborg den 22- de Februar 1855 SA Svendborg Amtsavis |
 |
Han sælger sin mølle og møllegården til Møller H. H. Mølmark. Møllen fortsætter med at hedde Christiansmøllen.
1847 beskrives møllen:
”Hollandsk Vejrmølle med brandmuret Grund, 9 Alen høj ( 5,7 m undermølle) hvori er cirka 80.000 sten.
Møllen er 16 Alen bred ( 10,4 m) og 32 Alen ( 20,8 m) høj til Overdelen af hatten. Forsynet med Svikstilling, og Hatten med Spånbeklædning.
Der er 5 Lofter:
med 6 Qværne nemlig 2 Grubbe, 1 Rug, 2 Sigte og 1 GrynQværn
med 10 Steene fra 6 til 11 Qvarteers Bredde
med 2 Sigter samt 14 støbte Jernhjul.Vindfanget er 36 Alen ( 22,6 m)
og såvel Møllen som de indvendige indretninger er af bedste Bonitet og alt i durabel Stand.
Ligesom Hatten drejes på støbte Jernvaltzer.
Denne Eiendom taxeres under et til 9.000 Rdl.”
Det var denne mølle H. H. Mølmark overtog 18 marts 1855, Svendborgs første store gallerihollænder beliggende højt i landskabet oven for Kongebakken.
Men ulykken skete…
1859
”natten mellem d. 10/11 maj 1859 kun godt fire år efter at Mølmark har overtaget møllen, sneg en mand sig ind på gårdspladsen.
Han listede langs husmurene op til møllen og brød ind. Så satte han ild til møllen, og der var ikke noget at gøre, den udbrændte totalt.”
Det ruinerede næsten Herluf Heje Mølmark, for han havde ikke forsikret det store kornlager, der også brændte.
1860 Alligevel lykkedes det at genopføre møllen på et år.
”Genopført i samme skikkelse – på samme sted”.
Navnet Mølmarks mølle dukker først op da ”Christians møllen” er brændt og en nye mølle bliver bygget.
Intet af den gamle mølle kunne genanvendes – så alt er nyt!
Det tog kun et år at bygge den nuværende mølle! Svært at forestille sig hvordan!
Alt skulle hentes hertil: Hundrede år gamle egestammer blev
bragt hertil med hestevogn, ligesom masser af tømmer, forskellige slags træ, læssevis af sten til opmuring , når der skulle laves vinger, hejse, svikstilling, reb o.s.v.
Og der til kom 4 gange 2 tons-tunge møllesten og to enorme Gruppekværnsten
Når man dertil tænker på at hjælpemidlerne var sparsomme:
håndbor, hamre, økser, to-mands-betjente save, hulbor med håndsving etc.
Alt skulle ske med håndkraft, hejs og hestekraft.
Man vidste at en person var listet ind i møllen og havde sat ild til den.
Året efter kunne man i ”Svendborg Avis ” læse følgende:
Fra Svendborg hedder det under den 28. juli i ”Svendborg avis”:
Brandstiftelse.
Den her for brandstiftelse arresterede møllebygger H. Møller har, foruden den tidligere afgivne tilståelse om at have afbrændt sin svigermors hus og Ole Knudsens Mølle, i går endvidere tilstået at have sat ild på Heilmans i 1852 afbrændte mølle ved Kerteminde, samt Mølmarks i fjor afbrændte mølle her ved byen.
Motivet for disse misgerninger skal alene have været at forskaffe sig arbejde ved møllernes genopbyggelse.
For øvrigt betegnede rygtet ham i sin tid straks som gerningsmanden til de her ved byen skete ildspåsættelser, uden at det dog lykkedes den daværende forhørsdommer at skaffe videre lys i sagen.
Det var almindeligt i Danmark, at den der fik bygget en mølle fik møllen opkaldt efter sig. Så navnet følger den første Møller. Og ikke ”tilfældige” senere ejere.
(Graas mølle i Svendborg er et andet eksempel på samme.)
Så længe Mølmark som møllebygger har møllen ( 1860-1879) hedder den Mølmarks mølle. I hvert fald blandt brugerne. Folk som ikke havde deres gang på møllen, kaldte den stadig for Christians mølle.
1852 opføres dansesalonen Sommerlyst i Christiansminde. 
Her afholdtes forskellige fester gennem årene. Når det er taget det med her, er det fordi:
Efter 1855 når en planlagt fest ikke blev til noget – så blev et flag på “Mølmarks Mølle” strøget til en bestemt tid, så vidste man besked nede i byen.
1879 Sælger Mølmark møllen til Gårdejer Rasmus Nielsen
Så længe Mølmark møller i ”den nye mølle” fra 1860 – 1879 hedder møllen Mølmarks Mølle.
Men da han sælger møllen, vender møllen snart tilbage til den oprindelige mølles navn ”Christiansmøllen” som har holdt ved til nu.
Da de to møller er næste identiske set udefra, i sær på afstand er det nok sandsynligt – at for byen og omegnen var det stadig Christiansmøllen, der stod deroppe på bakken.
Mølmarks navn smittede senere af på Vejrmøllevejen (Mølmarksvej)
1881 Mølmark dør 1881 – 66 år gammel.
Hans enke og søn bor i møllerboligen indtil i hvert fald 1901.
1879-1901 Gdr. Rasmus Nielsen har Christiansmøllen
1901-1910 overtager Møller Peter Schmidt møllen. Han sælger møllen i 1910. Et af de ældste billeder vi har af Christiansmøllen er fra et postkort anslået til ca. 1906. (Se ovenfor) Dette billede viser at møllen har ”Svans” ned til galleriet/Omgangen.
På billedet er Møllen th. tættest på – Graas mølle fra 1845 og den har krøjeværk og vindrose.
Frem til begyndelsen af 1920`erne blev Christiansmøllen udelukkende drevet af vindkraft.
1910-1921 
Petersen & Jensens Korn og Foderstofforretning ejer møllen. Møllebestyrer gennem alle årene er Søren Hansen
Der investeres i en 50 hk Dieselmotor , som installeres i den nye tilbygning til møllen mod vest, som bl.a. ses på et fotografi. Her er derud over tilbygningen til motoren kommet La Cour Klapvinger, Selvkrøjeværk med vindrose. Møllen males også i de tre farver blå, rød, gul
1921-1924 
hedder Mølleren Hans Eriksen efter blot 1 års tid går han konkurs og står tom i ca. 2 år.
1924-1943 Mølleriejer 
Rasmus Marius Rasmussen har møllen i 29 år. 1932 han får installeret en 50HK dieselmotor til hjælp i stille vejr.
1937 Lys på møllen første gang i forbindelse med “Køb dansk” kampagne.
1943
Overtager Møller Keld B Christensen
1950 Stopper han helt med vindkraft og vingerne fixeres. 
1953 Lys på møllen i anledning af Byens 700 års Købstadsjubilæum.
1958 Sidste aktive møller
Keld B. Christensen lukker helt ned.
1958 Tilbygningen rives ned og motorerne er forsvundet.
1959 Møllen fredes
1960 Svendborg kommune overtager møllen
